Jeg bor i Odense samme med min kone og to børn. Jeg har spillet festmusik gennem de sidste 20 år. Jeg er uddannet musiklærer fra Odense Seminarium og arbejder som skolelærer på Odense Friskole. Jeg har gennem hele livet spillet musik og i mange forskellige sammenhænge. Sideløbende med festmusikken har jeg spillet i konstellationer inden for blues, jazz, pop, rock og country. Hovedinstrumenter: klaver/keyboard og saxofon. Jeg har desuden komponeret musik til forskellige kunstnere og til musicals.
En lille pose støj er navnet på et yderst velspillende band fra Odense, som hylder den folkekære musiksmed – Kim Larsen! Bandets forsanger og frontfigur Claus synger med så stærk, og sikker en vokal, at de utallige Larsen-klassikere opleves som den ægte vare, og lidt til! Foruden den altid veloplagte og guitarspillende forsanger, består bandet af brødrene Jensen, på bas og guitar, samt Hr. Holmegaard og Hr. Højvang på henholdsvis keyboard og trommer. Alle bidrager hver især til at løfte numrene op på et suverænt niveau, med en sjældent set energi og entusiasme.
Ønsker du musik til din fest, hvor spilleglæde, humør og kvalitet er i centrum, så skal du vælge Holmegaards duo. Duoen består af Morten Vedel Jensen, som spiller akustisk og elguitar, samt Morten Holmegaard, som spiller, klaver/keyboard og saxofon.
Under middagens spilles der i et lydniveau, hvor gæsterne kan tale sammen. Vi spiller jazzstandards, viser, ballader, filmteamer, som skaber den rette stemning imens der spises og hygges. Til dansen kommer der fart over feltet. Vi giver den gas med en masse fest hits fra 60’erne og frem til de nyeste hits. Vi spiller til alle festlige anledninger, f.eks. fødselsdag, bryllup, konfirmation, byfest, sølvbryllup, firmafest, julefrokost osv.